Ep. 17 5 Danske Juletraditioner

Hvad er nogle unikke danske juletraditioner? 

 

Hej venner, velkommen til endnu en episode af Simple Danish Podcast.

I dag snakker vi om Juletraditioner i Danmark. Vi gennemgår det jeg synes er de fem mest unikke, og interessante traditioner i Danmark. Vi snakker om risalamande, en dansk dessert med en indbygget leg, vi snakker om at danse om juletræet, danske julekalendre og meget mere.

Her er en transkriberet version af episoden:

Velkommen til Simple Danish Podcast. I dag skal vi snakke om 5 interessante juletraditioner i Danmark.

Tradition nr. 1: Risalamande.

Risalamande er en traditionel Dansk dessert som ofte serveres til jul. Den er lavet af ris som er kogt i mælk, som bagefter blandes med flødeskum, vanilje og mandler. Den serveres ofte med kirsebær sovs som enten kan være kold eller varm. På juleaften er der én hel mandel gemt i risalamanden og personen som finder mandlen vinder en lille pris, en mandelgave.

Tradition nr. 2: At danse om juletræet.

I Danmark er det traditionelt at have et juletræ i hjemmet i juletiden. På juleaften er det almindeligt at familier går rundt om juletræet og synger julesange mens de holder hånd. Nogle julesange er mere festlige, og så løber man måske rundt om træet, mens andre er mere stille og så går man bare rundt om træet.

Tradition nr. 3: Julekalendre.

I Danmark er det traditionelt at have en julekalender, som tæller dagene indtil juleaften. En julekalender er en kalender, hvor man hver dag kan åbne en lille låge som gemmer et lille stykke chokolade, en lille gave, eller bare et lille billede. Udover de fysiske julekalendre er det også almindelig at danske fjernsynskanaler også sender en tv-serie af med 24. specielle jule-episoder som leder op til juleaften. Disse hedder også julekalendre og er meget elskede af mange danske børnefamilier.

Tradition nr. 4: “Pakkeleg.”

Pakkeleg er et populært dansk julespil hvor deltagerne prøver at vinde små gaver ved at slå med en terning, eller ved at gennemføre udfordringer. Spillet spilles i en gruppe og er meget almindeligt at se til julefrokoster. I spillet må man typisk “stjæle” gaver fra hinanden. Derfor er der også tit en tidsgrænse for hvor længe spillet skal spilles. Tiden holdes hemmelig for dem som deltager, så de ikke ved hvor lang tid der er tilbage. På den måde kan man aldrig være helt sikker på at man kan beholde de gaver man har fået i spillet, før tiden er gået eller legen er slut.

Tradition nr. 5: Julefrokost.

Julefrokosten er en traditionel dansk julefest hvor alle mødes for at spise, drikke og hygge sig. Julefrokoster holdes ofte i ugerne før jul, men det kan også være i dagene mellem jul og nytår. Julefrokoster involverer ofte en masse mad og alkohol. Heriblandt de berømte syltede sild i forskellige slags. Julefrokosten er en populær måde for danske kollegaer, venner og familier at mødes og fejre julesæsonen på.

Outro

Det var det for i dag. Vi håber at i har nydt at lære lidt om de her 5 interessante juletraditioner i Danmark.

Glædelig jul og tak fordi i lyttede med.

Som altid kan i læse mere på DenmarkAndMe.com hvor I også vil kunne se en transkriberet version af episoden, og hvis du har ris, ros, eller ønsker til fremtidige episoder så hører vi også meget gerne fra dig.

Vi ses


Glossary of Difficult Words

Risalamande: 

  1. juletraditioner – Christmas traditions
  2. Risalamande – Traditional Danish rice pudding dessert
  3. flødeskum – Whipped cream
  4. vanilje – Vanilla
  5. mandler – Almonds
  6. kirsebær – Cherries
  7. sovs – Sauce
  8. mandelgave – Almond gift

At Danse om Juletræet: 

  1. juletiden – Christmastime
  2. julesange – Christmas songs
  3. festlige – Festive
  4. stille – Quiet

Julekalendre: 

  1. låge – Small door
  2. fjernsynskanaler – TV channels
  3. børnefamilier – Families with children

Pakkeleg: 

  1. deltagerne – Participants
  2. terning – Dice
  3. udfordringer – Challenges
  4. stjæle – Steal
  5. tidsgrænse – Time limit

Julefrokost: 

  1. berømte – Famous
  2. syltede sild – Pickled herrings
  3. kollegaer – Colleagues
  4. fejre – Celebrate

 

Check out these other episodes

Ep. 16 Sport i Danmark

Ep. 16 Sport i Danmark

Hvilke sportsgrene er populære i Danmark og hvad er danskerne gode til?   Hej venner, velkommen til endnu en episode af Simple Danish Podcast. I dag...

Comments

0 Comments

0 Comments

Submit a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *